Søhøjlandet

2. runde Søhøjlandet

Kære Gents’,

Lørdag d. 16. maj blev årets anden runde afviklet på den flotte bane i Søhøjlandet.

Hele 31 Gents var tilmeldt dagens turnering. De blev mødt af en kraftig og massiv vind allerede fra første tee. Senere på runden kom der også flere kraftige regnbyger, hvilket pressede rigtig mange spillere.

Scores var således generelt lave men en tredjedel af feltet formåede dog at presse scores op i 30’erne – rigtig flot. Glenn Kjær blev udråbt til dagens vinder med 38p !!
Det viste sig dog ved den efterfølgende gennemgang af scorekortene, at der var talt forkert sammen – der var kun 36 p. Samme score med 36p havde både Peter Seeberg og Bo Hedegaard. Bo Hedegaard har lavest hcp, hvorfor han bliver dagens vinder – stort tillykke til Bo.
Leaderboardet som ses på nedenstående link er rettet til efter de rigtige scores.

I den anden ende af feltet – med dagens laveste score – og dermed ”griserøven” tilfaldt en ellers hårdt kæmpende Jørgen Krogh.

Nærmest flaget og længste drive er som bekendt stadig “Corona”-udgået. Det vender tilbage når det bliver normale tilstande igen.

Stort tak til Søhøjlandet GK – Søren Skovsen og Ole Rasmussen for et godt arrangement.

Vi ses 20. juni i Randers Fjord GK

Leaderboard ses her –> 2020 The Golfing Gents – Round 2-1