Lyngbygaard

3. runde af The Golfing Gents

Fredag d. 14. juni var vi klar i korte bukser til 3. runde på den veltrimmede Lyngbygaard.

Vi blev budt velkommen af Ejvind Degn og Lars Hastrup som var dagens matchledere. Vi fik udleveret både kildevand og baneguide, så måtte vi se om baneguiden kunne hjælpe os til at styre uden om roughen, som vi fik at vide var ualmindeligt sej og næsten umulig at komme ud af, hvis man overhovedet fandt sin bold.
Det med roughen viste sig at være helt rigtig, og da det så begyndte at blæse og regne samtidig med at det begyndte at buldre var det en ekstra prøvelse for os alle. Det satte dog også spor på de fleste scorekort.

Dagens bedste runde stod Carsten Nørgaard for efterfulgt at Glenn Kjær med samme flotte score på 35p. Carsten vandt pga. sit lavere hcp.
I den anden ende af skalaen måtte Morten Gregersen indse at der ikke er langt fra ”Vinger til Klove”, da han var matchvinder i runde 2 og nu pludselig står med grisen – og så have grisen som sommerferiegæst – øv øv.

Længste drive stod Glenn Kjær for og nærmest hullet på par-3 hullerne stod hhv. Ole Lauge, Lars Hastrup, Allan D. og Carsten Clausen for.

Vi sluttede dagen af med en lækker burger med pommes og en velskænket fadøl.

Tak til Ejvind Degn og Lars Hastrup for en dejlig og hyggelig dag samt tak til alle sponsorerne.

Vi ses 24. august i Ry.

Leaderboard ses her …. 2019 The Golfing Gents – Round 3

Go’ sommer.